Forestil dig: et fællesskab af over 300 000 luftfartsarbejdere i EU – faktisk den største gruppe af luftfartspersonale – der støtter titusindvis af flyvninger hver dag fra mange forskellige operatører, og det uden sikkerhedsbestemmelser. Dette var scenariet for groundhandlingaktiviteter, indtil de nye EU-forordninger om groundhandling trådte i kraft i 2025.
Forordninger for luftfartsselskaber, piloter, kabinepersonale, fremstilling og vedligeholdelse af luftfartøjer og produkter samt lufthavne, lufttrafikstyringsoperatører og pilotuddannelsesskoler har eksisteret i mange år. De groundhandlingtjenester, der leveres til flyene og passagererne, har imidlertid længe ligget uden for EU's reguleringssystem.
For at udfylde dette hul pålagde Europa-Kommissionen EASA at udarbejde sikkerhedsregler for groundhandlingaktiviteter og de organisationer, der leverer dem. EU's groundhandlingforordninger (en for kompetente myndigheder, der skal føre tilsyn med groundhandlingorganisationer, og en for organisationer, der udfører groundhandlingaktiviteter) blev offentliggjort af Europa-Kommissionen i starten af 2025 og er et eksempel for hele verden, da denne sektor endnu ikke er omfattet af de lovgivningsmæssige rammer for luftfartssikkerhed i de fleste dele af verden.
Frem for alt er de nye regler en anerkendelse af den rolle, groundhandling spiller med hensyn til at sikre det fælles mål for alle luftfartsaktiviteter, nemlig at luftfart skal være sikker for alle, både passagerer og medarbejdere.
Groundhandlingaktiviteter, og deres rolle for flysikkerheden
Groundhandling er betegnelsen for de aktiviteter, der finder sted på en flyveplads for at forberede et luftfartøj og dets passagerer til flyvningen, såsom lastning og losning af bagage, klargøring af luftfartøjet til ombordstigning, indbringning i cateringudstyr, påfyldning af brændstof for blot at nævne nogle få.
Det er afgørende tjenester, som kan påvirke hele flyvningens sikkerhed, f.eks.:

Lastning og losning af bagage
Hvis bagage eller fragt lastes forkert, kan det påvirke luftfartøjets tyngdepunkt/balance og føre til et potentielt tab af kontrol under flyvningen. På jorden kan den få luftfartøjet til at tippe over på næsen eller halen.

Håndtering af farligt gods
Der er strenge regler for, hvordan farligt gods skal emballeres, mærkes og lastes på et luftfartøj. Hvis det gøres forkert, kan det føre til brand eller udslip af farligt materiale. Læs mere om farligt gods.

Påfyldning af flybrændstof
Det er afgørende, at luftfartøjet fyldes med den korrekte brændstoftype med de rette specifikationer, ukontamineret og i den rette mængde som angivet af luftfartsselskabet.

Afisning og frostbeskyttelse
Dette er en aktivitet, der har stor indflydelse på sikkerheden, hvis den udføres forkert eller slet ikke udføres. Det har været årsag til ulykker. Overisning kan få flymotorer til ikke at virke, eller flyets vægt kan stige så meget, at det ikke kan flyve.

Forpladshandling og servicering af luftfartøjer
Køretøjer og udstyr omkring et luftfartøj på jorden – f.eks. bagagebånd, bagagevogne, ground power unit, passagerbroer, brændstof- eller cateringvogne – kan forårsage skader, hvis de manøvreres forkert til og fra luftfartøjet. Derudover kan fremmedlegemer (kort sagt genstande i eller omkring luftfartøjet, som potentielt kan udgøre en fare for luftfartøjets drift) beskadige motorerne eller skade arbejderne på rampen. Luftfartøjets push-back eller bugsering er også sikkerhedskritiske operationer – det er vigtigt at sikre, at vejen foran luftfartøjet er fri for forhindringer.
Hvilke ændringer sker der med de nye forordninger?
-
Fælles tilsynsstandarder med detaljerede regler for samarbejdsbaseret tilsyn.
De kompetente myndigheder i EASA-medlemsstaterne (EU-medlemsstaterne plus EFTA-landene: Schweiz, Island og Norge) bliver ansvarlige for at føre tilsyn med de organisationer, der leverer groundhandlingtjenester på deres flyvepladser (bemærk: Liechtenstein er også et EFTA-land og en EASA-medlemsstat, men har ingen lufthavn). De vil samarbejde tæt og udvikle fælles revisionsværktøjer og retningslinjer for inspektører for at sikre et effektivt og harmoniseret tilsyn med paneuropæiske groundhandling-organisationer, der opererer i mere end én medlemsstat.
-
Krav til ledelsessystemer for groundhandlingorganisationer.
Organisationer, der leverer groundhandlingtjenester, skal implementere processer og procedurer, der sætter dem i stand til at identificere sikkerhedsrisici i deres aktiviteter, måle sikkerhedsrisici og anvende metoder til at kontrollere disse risici. De skal også udvikle og fremme en sikkerhedskultur blandt deres medarbejdere.
-
Krav til uddannelse.
Groundhandlingorganisationerne skal sikre, at deres personale er behørigt uddannet, at de forstår deres rolle med hensyn til at garantere sikkerheden i forbindelse med operationer og er kompetente til at udføre deres opgaver i overensstemmelse med de operationelle standarder. Disse regler fremmer også medarbejdermobilitet.
-
Et vedligeholdelsesprogram for det jordtjenesteudstyr, der anvendes til at levere groundhandlingtjenester.
Groundhandlingorganisationerne skal regelmæssigt vedligeholde deres udstyr og sørge for, at der er indført procedurer til at sikre, at køretøjerne ikke beskadiger luftfartøjet eller andre køretøjer på rampen.
-
Operationelle krav, der omhandler de operationelle procedurer på generisk plan.
Groundhandlingorganisationerne skal sikre, at tjenesterne udføres sikkert, og samtidig skal de overholde alle de procedurer hos flyvepladsoperatørerne, der gælder for dem som flyvepladsbrugere.
Forordningerne omhandler grænsefladerne mellem luftfartsselskaber, flyvepladser og groundhandlingorganisationer og pålægger dem alle at dele relevante sikkerhedsoplysninger med hinanden for at drøfte og anvende fælles sikkerhedsforanstaltninger. Forordningerne om groundhandling gælder kun for leverandører af groundhandlingtjenester på flyvepladser, der skal anvende EU's sikkerhedsregler. Læs mere i vores artikel om lufthavne.
Hvorfor er der behov for regler for groundhandling?
Formålet med at regulere groundhandlingområdet var at skabe lige vilkår for disse aktiviteter i Europa og sikre en samlet systemtilgang til luftfartssikkerhed. Undersøgelser foretaget af industrien viser, at skader på luftfartøjer forårsaget af groundhandlingudstyr beløber sig til så meget som 1,5 mia. EUR om året alene i Europa. Den anden fordel ved at have EU-regler for groundhandling er at have en enkelt forordning, der gælder for alle EASA-medlemsstater, i stedet for 30 forskellige nationale regelsæt – eller slet ingen.
Groundhandlingorganisationerne skal levere tjenester i overensstemmelse med luftfartsselskabernes instruktioner og procedurer. Dette fører ofte til en situation, hvor groundhandlingorganisationen får mange forskellige instruktioner om, hvordan den skal udføre den samme tjeneste. Et tydeligt eksempel herpå er: For at sætte stopklodser på hjulene og placere kegler omkring luftfartøjet skal groundhandlingteamet kende og undertiden anvende 20 eller endnu flere forskellige kombinationer af stopklodser og kegler til samme luftfartøjstype, alt efter de forskellige instrukser fra luftfartsselskaberne. Sådanne variationer er ikke altid begrundet i øget sikkerhed, og de kan let føre til fejl i anvendelsen af den korrekte procedure.
EU's forordninger om groundhandling har til formål at forbedre den ovenfor beskrevne situation: bidrage til at mindske skader på luftfartøjet og forbedre sikkerheden ved at kræve, at organisationerne indfører et sikkerhedsledelsessystem og uddanner deres personale korrekt. Reglerne er også et skridt på vejen mod standardisering af procedurerne. Selv om reglerne ikke fastlægger, hvor mange stopklodser og kegler der skal bruges til hver type luftfartøj, vil de gøre det muligt for luftfartsselskaberne at blive enige om at anvende deres groundhandlingudbyders operationelle procedurer, især når disse er baseret på industristandarder.
Vedtagelsen af disse forordninger afslutter seks års lovgivningsindsats, der blev indledt i 2018. EASA har fået teknisk støtte fra en stor gruppe eksperter, der repræsenterede alle de berørte interessenter: store og små groundhandlingorganisationer, luftfartsselskaber, flyvepladsoperatører, flere sammenslutninger af disse interessenter, kompetente myndigheder samt en fagforening, der repræsenterede et stort antal luftfartsarbejdere. Offentligheden og EASA's tekniske rådgivende organer blev også ved flere lejligheder i 2022 og 2023 hørt om udkastene til regler. Læs mere om, hvordan de nye forordninger er blevet til.
EASA's fokus på groundhandling bekræfter betydningen af dette område for smidige lufthavnsoperationer og den overordnede luftfartssikkerhed.