Bæredygtighed er et kritisk spørgsmål for alle økonomiske sektorer, herunder luftfarten, hvor man har stort fokus på dens negative virkninger (støj, luftkvalitet og klimaændringer) på de europæiske borgeres sundhed og livskvalitet, og ønsker at gennemføre en intensiveret indsats.
Luftfartssektoren er som bekendt svær at dekarbonisere, men de seneste tre år har budt på fremskridt inden for centrale politikker og lovgivning, der har til formål at fremme de hårdt tiltrængte mål, som f.eks. den europæiske grønne pagt, den europæiske klimalov, strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet, handlingsplanen for nulforurening, forordningen ReFuelEU Aviation og et revideret emissionshandelssystem (en ordning, der skal kompensere for luftfartsemissioner gennem reduktion af emissioner i andre sektorer). Se afsnittet Relateret indhold for links til flere detaljer om disse politikker.
Et klart billede af de miljøpræstationer og udfordringer, som sektoren står over for, er afgørende, når man søger efter forbedringer. Hvert tredje år offentliggør EASA derfor miljørapporten om europæisk luftfart, som giver et objektivt, klart og præcist overblik over sektorens historiske og forventede resultater. Den indeholder også anbefalinger til forskellige typer interessenter, så bæredygtighedsmålene kan omsættes til konkrete tiltag.
Den seneste rapport udkom i begyndelsen af 2025 – Hent den her! Rapporten er skrevet på engelsk, men resuméet og anbefalingerne er tilgængelige på alle EU- og FN-sprog. Læs om nogle af højdepunkterne i det følgende.
Ligesom alle andre økonomiske sektorer befinder luftfartssektoren sig ved en skillevej i omstillingen til dekarboniseret teknologi, hvor den er udsat for et stigende pres for at levere i forhold til aftalte miljømål og udfordringer på grund af problemer med forsyningskæden, der forsinker flådefornyelsen, samt den høje pris på bæredygtigt flybrændstof og begrænset produktionskapacitet. Der er opnået meget i de seneste år for at få sektoren på rette vej. Tempoet skal imidlertid sættes op. Der er behov for en samordnet indsats nu. Hvis vi håndterer de udfordringer, der beskrives i denne rapport, kan vi opnå en velordnet omstilling til renere luftfart, samtidig med at vi opretholder et højt og ensartet niveau af sikkerhed og konnektivitet.
Florian Guillermet – administrerende direktør – Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), i sin velkomst i miljørapporten for europæisk luftfart 2025
Rapportens afsnit og højdepunkter
Miljørapporten for europæisk luftfart 2025 dækker følgende områder:
- Oversigt over luftfartssektoren
- Luftfartens miljøpåvirkninger
- Teknologi og design
- Lufttrafikstyring og flyveoperationer
- Lufthavne
- Bæredygtigt flybrændstof
- Markedsbaserede foranstaltninger
- Internationalt samarbejde
Emissioner fra luftfarten
I 2022 tegnede flyvninger fra EU-27 og EFTA (Island, Liechtenstein, Schweiz og Norge) sig for 12 % af de samlede drivhusgasemissioner fra transport og 4 % af de samlede drivhusgasemissioner i EU-27 og EFTA.
Klimapåvirkningen fra luftfarten er en kombination af dens CO2-emissioner og ikke-CO2-emissioner. Ikke-CO2-emissioner omfatter nitrogenoxider (NOX), partikler (sod), svovloxider (SOX) og vanddamp samt de efterfølgende virkninger fra dannelsen af kondensstriber og cirrusskyer og interaktioner mellem aerosoler og skyer.
CO2-emissioner fra luftfarten
Luftfarten tegnede sig for ca. 2,5 % af de globale CO2-emissioner i 2023. De absolutte emissioner er steget betydeligt. 47 % af de samlede CO2-emissioner fra luftfarten mellem 1940 og 2019 er sket siden 2000.
Værd at vide – Netværk af ikke-CO2-eksperter inden for luftfart
Der er stadig betydelig usikkerhed om klimapåvirkningerne fra luftfartens ikke-CO2-emissioner. I 2024 lancerede EASA initiativet "Aviation Non-CO2 Experts Network (ANCEN)" for at opnå en bedre forståelse af konsekvenserne af andre emissioner end CO2-emissioner, og hvordan de kan afbødes.
Lufttrafikstyring og flyveoperationer
Hvordan luftfartøjer opereres, og hvordan luftrummet anvendes, har indvirkning på emissionerne. Opfyldelse af ambitiøse miljømål kræver mere effektive flyveoperationer, som nedbringer brændstofforbruget og emissionerne. I de seneste tre år er der gennemført forskellige tiltag på området, herunder ajourføringen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyring i 2024, som har til formål at gøre det europæiske luftrum til det mest effektive og miljøvenlige luftrum at flyve i på verdensplan. Gennemførelse af denne plan kan nedbringe CO2-emissionerne pr. flyvning med 9,3 % i 2025.
Påvirkningen fra væbnede konflikter
Hvordan påvirker væbnede konflikter flyveoperationernes effektivitet? Når visse luftrum er lukket, kan luftfartsselskaberne være nødt til at benytte længere og mindre effektive ruter. Lukningen af Ukraines luftrum for kommerciel trafik blev f.eks. forstærket af gensidige luftrumsforbud mod russiske og mange vestlige luftfartsselskaber. De øst-vestgående flyvninger mellem Europa og Asien, der tidligere fløj gennem russisk luftrum, omdirigeres, og det øger flyvetiden og brændstofforbruget og mindsker dermed flyveeffektiviteten.
Lufthavne
Ud over drivhusgasemissioner er støj fra flyveoperationer en miljøpåvirkning, der er særlig relevant i lufthavne og omkringliggende områder. Miljørapporten om europæisk luftfart 2025 indeholder også oplysninger om luftfartøjers støjpræstationer.
Lufthavne spiller en rolle, idet de kan nedbringe emissionerne på forskellige måder, f.eks. ved at optimere flyvebanerne, elektrificere jordkøretøjer og infrastruktur, gøre jordoperationer mere bæredygtige, f.eks. med taxiing med én motor, fremme udbuddet af bæredygtige flybrændstoffer (SAF) og udforske alternative energikilder med lavt kulstofindhold, f.eks. brint og elektricitet.
Teknologi
Antallet af nye certificerede store transportfly, som de kommercielle fly, vi flyver i, og motortyper har været begrænset i de seneste år, og der er kun sket marginale miljøforbedringer. Nye luftfartøjer med forbedret brændstofeffektivitet og lavere støj er vigtige afbødende foranstaltninger, men det tager tid at udvikle teknologien og udbrede den til den globale flåde. Brugen af alternative energikilder, f.eks. elektricitet og brint, ligger også stadig et stykke ude i fremtiden for større fly.
Almenflyvning (mindre lette fly til fritidsbrug eller privat transport) ses dog som værende klar til udvikling, afprøvning og industrialisering af innovation og kan være drivkraft for forbedringer inden for hele luftfartssektoren.
Bæredygtige flybrændstoffer
Dette var et område, hvor der for nylig blev taget et stort skridt med vedtagelsen af forordningen ReFuelEU Aviation i 2023. Denne retsakt fastsætter obligatoriske mål for forsyningen af bæredygtige flybrændstoffer i europæiske lufthavne, som gradvist vil stige fra 2 % i 2025 til 70 % i 2050.
Bæredygtige flybrændstoffer har potentiale til at sikre betydelige reduktioner af CO2- og ikke-CO2-emissioner på livscyklusbasis sammenlignet med konventionelle jetbrændstoffer, som primært opnås i produktionsprocessen. I 2024 tegnede produktionen af bæredygtige flybrændstoffer sig for kun 0,53 % af det globale forbrug af jetbrændstof. Der er behov for en betydelig udvidelse af produktionskapaciteten for at opfylde fremtidige mandater og mål. Et stort problem med bæredygtigt flybrændstof er prisen: Det koster 3-10 gange mere end konventionelt brændstof. Prisen forventes dog at falde i takt med, at produktionen øges.
Markedsbaserede foranstaltninger
Markedsbaserede foranstaltninger er ordninger, der har til formål at kompensere for emissioner. Læs mere om det i denne dedikerede EASA Light-artikel. Inden for luftfart er de mest udbredte ordninger EU's emissionshandelssystem (EU ETS) og ICAO CORSIA. Revisionen af EU ETS fra 2023 omfatter en gradvis udfasning af gratis kvoter til flyselskaber og en reduktion af loftet for luftfartsemissioner fra 2024 og fremefter. Det betyder, at kvoter bliver dyrere, og det tilskynder til emissionsreduktioner inden for luftfartssektoren.
Internationalt samarbejde
Luftfart er af natur international, og derfor kan bæredygtighed i sektoren kun opnås, hvis alle er med om bord. Der er iværksat flere programmer med fokus på miljøbeskyttelse, herunder af EU og ICAO, med henblik på at samarbejde med partnerlande om fælles mål. Europæiske enheder alene har samarbejdet med 112 partnerlande og har siden 2022 afsat ca. 20 mio. EUR til miljøbeskyttelsesprojekter inden for civil luftfart.
I de seneste år er Europas luftfartssektor fortsat med at navigere på en udfordrende, men afgørende vej mod bæredygtighed. Vi står på randen af større forandringer, som påvirker hele sektoren – fra et teknologisk, energimæssigt og operationelt perspektiv. Den seneste banebrydende udvikling, både i Europa og globalt, udstikker en klar kurs for luftfarten mod en betydelig reduktion af klimafodaftrykket.
Magda Kopczyńska, Europa-Kommissionens generaldirektør for mobilitet og transport, i sin velkomst i miljørapporten for europæisk luftfart 2025
Supplerende læsning
Se hele rapporten, og undersøg flere succeshistorier fra interessenter, som arbejder med at omsætte bæredygtighedsmål til konkret handling.
Læs mere om bæredygtighed på EASA Light.